Princip for inklusion

Skolens arbejde med inklusion skal sikre, at flest mulige børn kan være fysisk til stede, deltage, trives og få mulighed for at udnytte deres potentiale. Dette sker under hensyn til, at alle elever har mulighed for at opnå faglig viden og opholde sig under trygge forhold på skolen.

Værdier for arbejdet med inklusion

Skolen tilstræber, at undervisningen varetages af kompetent personale med en bred viden om inklusionsarbejde.

Skolen anerkender forskelligheder som en værdi for klassens fællesskab.

Skolen tilstræber, at pædagoger og lærere har adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden i tilfælde af særlige problemstillinger i elevgruppen.

For elever med særlige udfordringer, som gør det svært at deltage i en almindelig skolegang, udarbejdes en handleplan. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med hjemmet.

Vedtaget i skolebestyrelsen 23. februar 2017