Princip for mobilfri skole

Formålet med en mobilfri skole er primært at understøtte elevernes bevægelse, trivsel, fordybelse og læring, så undervisningen og fællesskabet ikke forstyrres af fokus på mobiltelefonen. Derudover er det vores håb at:

  • Styrke elevernes fokus og koncentration i undervisningen,
  • Styrke elevernes fællesskab i frikvarterene,
  • Eleverne føler sig som en del af et trygt og tolerantfællesskab,
  • Eleverne oplever mindre mobning - både direkte og indirekte via de sociale medier,
  • Eleverne i højere grad vil bruge skolens udendørsfaciliteter til bevægelse også i frikvartererne. 

Princippet indebærer, at alle elever hver morgen afleverer mobilen og lægger dem i klassens mobilkasse. Telefonerne låses inde og udleveres igen, når eleverne har fri.

Hvis det er vigtigt at forældre eller elev skal i kontakt med hinanden i skoletiden, vil det være muligt at låne en telefon på skolens kontor. I forbindelse med lejrskoler og heldagsture vurderes behovet for brug af mobiltelefonen aflæreren.

Evaluering

Ledelsen og skolebestyrelsen vil i samarbejde med elevrådet og skolens personale evaluere forløbet. Følgende punkter evalueres:

  • Oplever eleverne, at de kan fordybe og koncentrere sig mere i undervisningen?
  • Oplever personalet, at eleverne kan fordybe og koncentrere sig mere i undervisningen?
  • Er det en fordel med ens regler for alle?
  • Oplever eleverne, at de er blevet mere aktive i frikvarteret?
  • Oplever personalet, at eleverne er blevet mere aktive i frikvarteret?
  • Samlet vurdering af fordele og ulemper ved en mobilfriskole.

Dette princip er vedtaget i februar 2018, som en forsøgsordning og er evalueret og vedtage i juni 2023.