Princip for Elevernes Faglige Udvikling
Formål
Skole, elever og forældre skal bidrage til, at den enkelte elev lærer så meget som muligt, mens de går på Langhøjskolen.
Værdier for Elevernes Faglige Udvikling
- Alle elever udfordres fagligt og motorisk.
- Bevægelse i undervisningen bruges til at understøtte den faglige indlæring.
- De udarbejdede elevplaner i alle fag understøtter den faglige udvikling.
- Eleverne modtager feedback såsom elevsamtaler, nationale test og karakterer mm.
- Årsplanen udmøntes i ugeplaner, som formidles til forældre og elever via Aula.
- Lærere/pædagoger holder sig opdaterede på deres fag og metodebrug samt på nationale og kommunale krav og retningslinjer. Der afholdes møder i fagudvalg og arbejdes med udarbejdelsen af en rød tråd/progression i fagene.
- Eleverne oplever via lærerens ledelse (klasseledelse) en struktureret undervisning.
- Forældrene støtter op om elevens faglige udvikling ved at holde sig opdateret på Aula og ved at deltage i relevante samtaler/arrangementer på skolen.