Værdigrundlag sætter retning for alle aktiviteter og beslutninger på Langhøjskolen
Vores værdigrundlag sætter retning for alle aktiviteter og beslutninger på Langhøjskolen. Målet med værdigrundlaget er at bygge et fundament for Langhøjskolens virke. Derfor har både elever, forældre og medarbejdere på forskellig vis bidraget til skabelsen af vores skoles værdigrundlag. Det er meningen, at værdigrundlaget skal være vores fælles redskab i samarbejdet om det, skolen står for:
At give eleverne, vores børn, de bedste muligheder for et godt skoleliv.
Vi er et fællesskab
Det betyder, at:
- Vi er fælles om at nå målet.
- Vi hjælper hinanden.
- Ingen behøver at være alene.
- Store og små elever kender hinanden.
- Vi respekterer hinanden.
- Vi har traditioner, der binder os sammen.
Vi er nysgerrige
Det betyder, at:
- Vi er åbne overfor omverdenen.
- Vi giver tid til at undre os.
- Vi tør gå nye veje.
- Vi er opsøgende.
Vi passer på hinanden
Det betyder, at:
- Vi tager hensyn og viser omsorg for hinanden.
- Vi griber ind overfor mobning.
- Vi mægler i konflikter.
- Vi bruger legepatruljer.
- Vi respekterer og hjælper hinanden.
Vi sætter fagligheden højt
Det betyder, at:
- Der er udfordringer til alle.
- Vi er velforberedte.
- Vi udvikler undervisningen.
- Vi prioriterer faglig udvikling.
- Alle har de bedste rammer for læring.
- Vi lærer af hinanden.
Vi samarbejder
Det betyder, at:
- Vi har et fælles ansvar for, at skolen fungerer.
- Vi hjælper hinanden.
- Vi løser opgaver i fællesskab.
- Skole/hjemsamarbejde prioriteres højt.
- Vi vil dialog.
- Vi overholder aftaler.
Vi passer på vores skole
Det betyder, at:
- Vi omtaler skolen pænt.
- Vi opfører os pænt i og udenfor skolen.
- Vi holder orden på skolen.
- Vi behandler skolens ting pænt.
- Vi holder skolen ren.
- Vi udsmykker klasser og fælleslokaler.